Vi skal passe på vores vandmiljø, både for vores egen skyld og for alle de dyr og planter der lever der. Det skal være muligt for os og kommende generationer at bade, fiske og nyde Danmarks rige natur, samt skabe nogle forhold der gør, at dyrene og planterne trives. Vandmiljøet er imidlertid presset af, at vi mennesker både udleder store mængder næringsstoffer og en lang række miljøfarlige stoffer til vandet.
Næringsstoffer
Mængden af udledte næringsstoffer er faldet meget siden 1990'erne, men det er forsat for højt. Dertil kommer, at mange af de tidligere udledninger stadig påvirker vores søer og fjorde, ved at der er ophobet store mængder næringsstoffer i det slam, der ligger på bunden. Det tager tid at genoprette en sund tilstand, og vi skal derfor forvente, at den indsats vi gør i dag, måske først får en effekt om 10-30 år. Vi kæmper i dag både med fortidens synder og med at få den nuværende udledning sat ned.
Miljøfarlige stoffer
Miljøfarlige stoffer bliver udledt til vandmiljøet fra især husholdninger, industri og landbrug. De udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Udover at være giftige er nogle af stofferne svært nedbrydelige, og de vil ophobes i miljøet. Der kommer hele tiden nye stoffer til, som skaber problemer. Der er derfor god grund til at begrænse udledningen af de miljøfarlige stoffer.
Målsætninger for vandmiljøet
Danmark har forpligtet sig til at efterleve målsætningen i EU’s vandrammedirektiv fra 2000 om at skabe god økologisk tilstand i alle vandløb, søer, fjorde og kystnære områder inden udgangen af 2027. Regeringen erkender her i starten af 2025, at de er kommet for sent i gang med tiltag, der kan føre til opfyldelse af vandrammedirektivet, og at målet derfor tidligst nås i 2033. Vandområdeplanerne indeholder en beskrivelse af, hvordan Danmark har tænkt sig at implementere EU's vandrammedirektiv.
Kvælstof & Fosfor
Mange næringsstoffer giver gode vækstbetingelser for plankton
Tilførsel af næringsstoffer fra byernes og industriens spildevand har sammen med udledning af næringsstoffer fra landbrugets marker forringet levevilkårene for dyr og planter i både vandløb, søer, fjorde og havet. Problemet er, at tilførslen af næringsstoffer får produktionen af planteplankton til at stige. De får det på en måde for godt, og antallet eksploderer. Når der er mange planteplankton, bliver vandet uklart, og der kommer ikke lys ned på bunden af søen eller fjorden. Når planteplanktonet dør og synker ned på bunden, bruges ilten i vandet til at nedbryde dem, hvilket skaber problemer for de dyr, der lever på bunden.
De to vigtigste næringsstoffer
Planterne skal bruge et bestemt forhold mellem de to vigtigste næringsstoffer: kvælstof og fosfor. Typisk i forholdet 16 kvælstof-atomer for hvert fosfor-atom. I ferskvand er der som regel rigeligt kvælstof, og det er derfor mængden af fosfor, der er den begrænsende faktor for, hvor meget planktonet kan vokse. I saltvand er det modsat. Her er det som regel kvælstof, der er den begrænsende faktor. Fjordene udgør en mellemform, hvor fosfor er den begrænsende faktor om foråret, mens kvælstof bliver det senere på året. Det er dog ofte sådan, at hvis der tilføres ekstra af enten fosfor eller kvælstof, vil begge stoffer stimulere væksten af planteplankton.
Fortidens synder
I 1980’erne var Danmarks udledninger til vandmiljøet på omkring 120.000 tons kvælstof og 20.000 tons fosfor pr. år. Selvom der siden er sket store reduktioner i udledningen af næringsstoffer til vores vandløb og fjorde, er fortidens synder ikke helt glemt. En del af de gamle næringsstoffer ligger stadig gemt i mudderet på fjordenes bund, og de frigives langsomt til vandet. Omkring 95% af alt kvælstof i fjordene ligger i de øverste 20 cm af havbunden. Det kan derfor tage årtier, før der er indstillet en ny ligevægt i fjordene, og man kan se den fulde effekt af en reduceret udledning. Det er det samme, der sker med udledning af drivhusgasser. Når de først er frigivet til atmosfæren, tager det mange årtier, inden der er skabt en ny ligevægt med en højere temperatur, og temperaturen vil derfor blive ved med at stige i mange år, selv hvis udledningerne stopper.
De danske fjorde
I de senere år har der især været fokus på miljøtilstanden i vores fjorde, da mange fjorde har det rigtig skidt. De har været ramt af iltsvind og fiskedød, og de har en bund, der består af sort iltfrit mudder uden liv. Fra den døde fjordbunden bobler der giftigt svovlbrinte op, og der frigives kvælstof og fosfor fra bunden, der igen fører til øget planktonvækst. En ond cirkel er sat i gang. De manglende bundplanter, hyppige iltsvind, og ophobningen af kvælstof og fosfor i bunden betyder, at næringsstoffer bliver ved at cirkulere i systemet, og det forsinker, at vi igen får sunde fjorde med ålegræs og sunde bestande af fisk og bunddyr.
Med den tilstand fjordene er i idag, kan Danmark ikke nå målet i vandrammedirektivet om at få en god økologisk tilstand i alle vandområder ved udgangen af 2027. I dag er der kun god økologisk tilstand i 5 ud af 109 kystområder. Med de indsatser der er vedtaget i dag (2025), regner eksperter med, at det vil tage omkring 20-30 år, før bare halvdelen af de danske fjorde er i god økologisk tilstand. Skal vi nå målene omkring god økologisk tilstand i kystområderne hurtigere, siger eksperter, at udledningen af kvælstof nærmere skal reduceres med 20.000 tons N/år, i stedet for de 13.780 tons, som det er vedtaget i den Grønne Trepart.
Vejle Fjord har det skidt og er i ubalance
Til trods for, at man i mere end 30 års har haft fokus på at mindske udledningerne af næringssalte til vandmiljøet, så kategoriseres miljøtilstanden i Vejle Fjord stadig som ringe i inderfjorden og dårligt i yderfjorden.
Sund Vejle Fjord
Et stort anlagt naturgenopretningsprojekt, Sund Vejle Fjord, skal gennem en række tiltag søge at genskabe en god økologisk tilstand i Vejle Fjord og herunder genskabe fjordens biologiske mangfoldighed.
I fase 1 af projektet, der løb fra 2020 til 2024, blev der fokuseret på fjordens fysiske forhold ved fx at udlægge muslingebanker og stenrev, og ved at udplante ålegræs samt bekæmpe krabber.
I fase 2, der løber fra 2025 til 2029, lægges der op til en mere økosystembaseret tilgang, der ikke alene fokuserer på naturgenopretning, men som også sætter ind over for årsagerne til fjordens dårlige tilstand med en koordineret indsats ift. at reducere udledningen af kvælstof fra oplandet til Vejle Fjord. I fase 2 sættes der også fornyet fokus på formidling og borgerinddragelse.
Projektet er ejet af Vejle Kommune sammen med Syddansk Universitet (SDU), og det bliver økonomisk støtte af VELUX FONDEN.
Læs mere om projektet på Vejle Ådal & Fjord, på Velux.dk og på SDU.
Er det byerne eller landbruget, der er hovedårsagen til det dårlige vandmiljø?
Landbruget kæmper for, at der skal være så få restriktioner som muligt, på den måde de driver deres landbrug på. De vil gerne passe på miljøet, men de vil også gerne kunne gøde markerne med den mængde, der er økonomisk optimalt. De argumenterer for, at mange af de skader, der er sket på miljøet, skyldes byernes udledning af fosfor, og i mindre grad landbrugets udledning af kvælstof. Det har givetvis tidligere været korrekt, men i dag er byernes udledning af forfor reduceret så meget, at det er på samme niveau eller mindre end landbrugets udledning, de fleste steder i landet. Samtidig er byernes udledning af kvælstof reduceret meget mere end landbrugets.
En del af forklaringen på at fjordene stadigt har det dårligt er, at der forsat udledes for mange næringsstoffer fra især landbruget, men noget af forklaringen er også, at der stadig findes store lagre af fosfor på fjordenes bund fra den tid, byerne ikke rensede deres spildevand.
Da det tager lang tid at genoprette en god miljøtilstand, når den først er blevet ødelagt, er det vigtigt, at vi holder fast i at begrænse, hvor meget vi fremover udleder, både fra byerne og fra landbruget.
I den blå boks til højre/neden for er der et kort resume af, hvordan forureningen fra byerne og fra landbruget har udviklet sig, og hvad status er i dag.
Neden for kan du læse mere i detaljer om den del af forureningen af vandmiljøet, der kommer fra henholdsvis byerne og landbruget.
Reduktioner i udledninger siden 1990
Kvælstoftilførslen til overfladevande er på landsplan reduceret med ca. 45 % siden 1990. Reduktionen er et resultat af et fald i udledningen fra punktkilder på ca. 80 % ved forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra diffuse kilder (primært landbrugsarealer) på ca. 35 % ved forbedret gødningshåndtering.
Fosfortilførslen til overfladevande er på landsplan reduceret med ca. 70 % siden 1990. Reduktionen er primært et resultat af et fald i udledningen fra punktkilder som følge af en forbedret spildevandsrensning.
Kvælstoftilførslen og fosfortilførslen fra land til havet har overordnet set været på samme niveau de seneste ca. 10 år med år til år-variationer styret af forskelle i nedbør og vandafstrømningsforhold.
Andel af næringsstofbelastningen fra byer og landbrug i 2023
De totale udledninger af kvælstof og fosfor fra spildevand er ifølge de seneste tal (2023) væsentligt mindre end de mængder, der kommer fra landbruget. Landbruget bidrager således med 69% af den samlede kvælstofudledning og 37% af den samlede fosforudledning, mod henholdsvis 7% og 25% fra byernes og industriens spildevand.
