Hvad er forurening?

Forurening – en negativ menneskeskabt påvirkning
Ændringer i livsbetingelser for dyr og planter i et område kan være forårsaget af naturlige processer, eller de kan skyldes menneskelige aktiviteter. Hvis menneskeskabte aktiviteter medfører forringede livsbetingelser for nogle af de dyr og planter, vi er interesserede i eller for os mennesker selv, siger vi, at der er sket en forurening.

Hvad der er en forurening, afhænger af øjet der ser
Dyr og planter er tilpassede de forhold, de lever under. Ændres forholdene, fx ved at der tilføres større mængder af et stof, end de naturlige processer kan nå at omdanne, ændres livsbetingelserne for de dyr og planter, der lever i området. Ændringer vil ofte være en fordel for nogle og en ulempe for andre arter.

Nogle planter trives bedst, hvis der er meget få næringsstoffer, mens andre trives bedst ved et højere indhold af næringsstoffer. Hvad der er forurening for en art, kan derfor være en livsbetingelse for en anden art. Spørgsmålet om der er sket en forurening afhænger derfor af, hvem der foretager vurderingen.

Forurening

Naturlige ændringer i livsbetingelser

Naturlige negative miljøpåvirkninger
For nogle typer af miljømæssige ændringer, kan det umiddelbart være svært at skelne mellem, om de er forårsaget af menneskelige aktiviteter eller naturlige hændelser. Fx vil okker blive frigivet til vandet, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Det kan ske, når vi mennesker sænker vandstanden ved at dræne jorden, men der kan også forekomme helt naturlige udsving i vandstande. Effekten på dyrelivet vil være den samme.

Naturkatastrofer – store naturlige påvirkninger af livsbetingelserne
Hvis den ekstra tilførsel af stoffer i et område skyldes store pludselige naturlige hændelser, som fx vulkanudbrud, siger vi, at ændringerne skyldes naturkatastrofer. Aske- eller svovludslip fra vulkaner betegnes altså ikke som forurening, selv om de påvirker livsbetingelserne for dyre- og plantelivet negativt.

Forureningstyper

Forurening med giftstoffer

Industriproduktion, renserier og energiproduktion skaber giftstoffer, der kan sive ned i jorden. Det kan være fra produktionsanlæg, utætte beholdere på oplagspladser, fra lossepladser, fra nedgravede giftrester osv. Der kan også komme giftstoffer ud i vandløb og fjorde sammen med spildevandet fra produktionen, og der kan ledes giftstoffer ud i atmosfæren fra skorstene, private brændeovne, mm. Et af de seneste problemområder er forureningen med PFAS-stofferne fra fx brandslukningsskum. PFAS kaldes et evigheds-kemikalie, fordi det er meget svært at nedbryde.

Forureningen fra industrien kan ske både som en del af den almindelig produktion eller som følge af uheld eller uansvarlig omgang med de stoffer, der anvendes i produktionen.

Der kan også komme giftstoffer ud med spildevandet fra de huse, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem. Noget bliver fanget eller omdannet på rensningsanlæggene, men der er også nogle giftstoffer, som er så svære at nedbryde, at de følger med, når det rensede spildevand ledes tilbage til naturen.

Når landmændene arbejder for at få det størst mulige udbytte på markerne, sprøjter de markerne med herbicider (mod ukrudt), insekticider (mod skadedyr) og fungicider (mod svampe) – tilsammen kaldet pesticider. Målet med pesticiderne er at skabe så dårlige livsbetingelser som muligt for det, der skader afgrøderne. På en måde kan man sige, at vi ønsker at forurene skadevoldernes miljø. Vi kalder det bare ikke forurening, når det går ud over organismer, der er uønskede for os mennesker.

Forurening med pesticider kan også ske i offentlige parker og private haver. Her bliver de endda kun brugt, fordi vi mennesker synes, at der er nogle planter og dyr, der er pænere end andre og ikke, som på markerne, for at skaffe mad til os mennesker.

Problemet med brug af pesticider er, at det er svært at undgå, at de også forringer livsbetingelserne for andre organismer end dem, de var tiltænkt at ramme. Det kan fx være, at de også rammer nogle gavnlige insekter, eller at manglen på ukrudt på markerne betyder, at der ikke er mad til fx agerhøns. Der er en risiko for, at pesticiderne, ligesom overskuddet af næringsstofferne, trænger ned i grundvandet eller løber ud i vandløbene.

Næringsstof forurening

På markerne ønsker landmændene at tilføre den mængde næringsstoffer til markerne, der giver afgrøderne de mest optimale livsbetingelser. En del af de tilførte næringsstoffer bliver dog ikke optaget af markens planter, men siver længere ned i jorden. Her bliver nogle af dem opfanget af jordens mikroorganismer, eller bundet til jordpartiklerne og efterhånden nedbrudt. Er der mange næringsstoffer i overskud, vil en del af dem også sive helt ned til grundvandet. I grundvandet er næringsstofferne uønskede, da de forringer eller i værste fald ødelægger muligheden for at anvende grundvandet til drikkevand.

En del af næringsstofferne bliver ledt med drænvandet eller med overfladevandet ud i vandløb og fjorde. Som på markerne er det også i vandløb og fjorde nødvendigt med et vist indhold af næringsstoffer, for at livet kan trives, men kommer der for mange, skaber det problemer. Algerne vokser så hurtigt, at vandet bliver uklart, og de bruger al ilten i vandet, når de engang skal nedbrydes. Det betyder, at livsbetingelserne for andre planter og fisk bliver forringede.

De næringsstoffer, der blev tilført markerne for at give optimale livsbetingelser for markens afgrøder, risikerer således at skabe forringede livsbetingelser for de mennesker, der skal bruge grundvandet under markerne til drikkevand. Ligeledes forringes livsbetingelserne for dyr og planter i vandløb og fjorde, hvis der er for mange næringsstoffer i vandet. Det, der er en passende mængde næring et sted, er forurening et andet sted.

Næringsstoffer fra husholdninger og industri: Når vi bruger vand i vores hjem eller i industrien, tilfører vi også næringsstoffer til vandet. Tis og afføring er fuld af næringsstoffer, ligesom der kommer næringsstoffer i vandet fra sæbe og madrester, når vi gør rent, vasker op eller går i bad. Når vi har forurenet vores drikkevand, kalder vi det spildevand. Der kan også være mange næringsstoffer i det spildevand, der udledes fra industrivirksomheder. For at undgå, at alle disse næringsstoffer kommer ud i vandløb, fjorde og havet, sender vi spildevandet via kloaknettet til et rensningsanlæg, hvor hovedparten af næringsstofferne fjernes, inden vandet ledes tilbage til naturen.

Det er ikke på samme måde muligt at sende det forurenede vand fra landbruget til et rensningsanlæg, da det bliver dannet over et stort område (fladeforurening eller diffus forurening), i stedet for at komme fra en enkel kilde (punktforurening). Rensningen af det forurenede vand fra landbruget sker kun via de naturlige rensningsprocesser, der finder sted, når vandet siver igennem jorden.

Drivhusgasser - også forurening

Udledning af drivhusgasser betegnes af mange ikke som forurening, selv om de udledes i store mængder fra menneskelige aktiviteter og forringer levevilkårene for mange organismer – herunder mennesket selv. Der er dog både danske og udenlandske kilder, der siger, at udledning af drivhusgasser er forurening på lige fod med anden luftforurening. Om der er praktiske eller politiske grunde til at undlade at kalde udledning af drivhusgasser for forurening, er uklart.

Som for næringsstoffer er det helt nødvendigt, at atmosfæren indeholder drivhusgasser, for at vi kan opretholde et klima, der er foreneligt med et rigt liv på kloden. Uden drivhusgasser ville temperaturen på kloden i gennemsnit være omkring 33 °C koldere. Det betyder, at gennemsnitstemperaturen i stedet for +15°C ville være omkring - 19°C, og jorden ville derfor være uegnet for det liv, vi kender. Det er den ekstra udledning af drivhusgasser, der sker fra afbrænding af fossile brændstoffer (især CO₂fra transport og opvarmning) og fra landbrugsproduktionen (især metan og lattergas), der skaber problemerne. Den ekstra mængde drivhusgasser, vi udleder, fører til, at der skabes en ny ligevægt mellem optag og frigivelse af drivhusgasser. Hvordan forholdene på vores klode kommer til at være er svært at forudsige, men de bliver givetvis meget anderledes, end de forhold menneskeheden og hele den nuværende civilisation er udviklet under, og de vil formodentlig være mindre gunstige for os mennesker.

Energi forurening

De typer af forurening, der er beskrevet ovenfor, skyldes udledning af et stof i større mængder, end naturen kan håndtere. Forurening kan også komme fra en ekstra tilførsel af energi i form af radioaktiv stråling, lyd (støj), lys eller varme, hvor de to første er dem, der har den største påvirkning på mennesker og dyr.

Stråling: Menneskets celler kan tage skade, hvis de rammes af stråling med høj energi, fx fra de radioaktive materialer, der findes i atomkraftværker. Da Tjernobyl atomkraftværket nedsmeltede i 1986, blev alt levende omkring værket påvirket af den radioaktive stråling, og der blev spredt en lang række radioaktive stoffer til omgivelserne. De radioaktive stoffer findes stadig i området, og ved en skovbrand i efteråret 2024 blev nogle af disse partikler hvirvlet op i så store mængder, at der så langt væk som i Danmark kunne måles et forhøjet radioaktiv cæsium-137 niveau.

Omkring 30 mennesker døde som en direkte følge af ulykken, mens der er stor usikkerhed om, hvor mange flere tilfælde af kræftdødsfald ulykken medførte. Dyre- og plantelivet blev også hårdt ramt i området omkring kraftværket, og det var forventningen, at den radioaktive forurening ville medføre, at området i mange år ville være tomt for dyr og planter. Det er gået meget anderledes. I dag er der et rigt dyre- og planteliv i området. Ifølge en række undersøgelser er en mulig forklaring på, at områdets dyreliv har klaret sig godt, at den menneskelige aktivitet i en radius af 30 km om værket stort set er ophørt. Strålingsforureningen har givetvis en negativ indvirkning på dyrenes levevilkår, men åbenbart har fraværet af menneskelig aktivitet, som jagt, landbrug og industri, haft en endnu større positiv effekt. Det er værd at tænke over!

Støjforurening

Støjforurening defineres ifølge Miljøstyrelsen som "det at udsættes for en uønsket lyd". Det kan være lyden fra biler, fabrikker, naboer, skrigende måger, mm. Om en lyd opleves som uønsket er meget individuel. Lyden fra en koncert kan for nogle være sød musik i ørerne og for andre den rene larm. Om noget er støj, er defor ofte en subjektiv vurdering. Det at blive udsat for støj kan have alvorlige konsekvenser. Verdens sundhedsorganisation WHO har vurderet, at støj, efter luftforurening, er det største sundhedsproblem i EU, og EU’s miljøagentur anslår, at langtidseksponering forårsager 11.000 for tidlige dødsfald og 40.000 tilfælde af hjertekarsygdomme om året.

Støj kan også have en negativ indflydelse på en række dyrearter. Den kan fx betyde, at de får svært ved at kommunikere med hinanden og finde en mage (fx fugle og frøer) og undervandsstøj fra skibe kan forhindre hvaler i at søge føde og finde en mage.

Lysforurening

Lysforurening defineres som uønsket eller overdreven lys fra menneskelig aktivitet. Lyset kan komme fra gadelys, reklameskilte, bygninger mm. Ud over at lysforurening bruger en masse energi, kan det kunstige lys også skabe en række problemer for både mennesker og dyr. Ud over at det selvfølgelig gør det svært for dem, der professionelt studerer himmelrummet, kan lysforureningen også ødelægge oplevelsen for almindelige mennesker, der har lyst til at opleve en smuk stjernehimmel, eller blot sidde et sted, hvor der ikke er skarpt lys fra reklamer mm.

Der er også undersøgelser, der peger på, at lysforurening kan have en negativ effekt på vores helbred. Lysforurening kan også give problemer for trækkende fugle, der bliver forvirrede af byernes lys. Der er skildpadder og laks, der ikke kan finde frem til deres yngleområder pga lysforurening. Dyr, der normalt kan finde skjul for deres fjender i mørket, bliver nu mere udsatte for at blive spist. Den tilpasning, dyrelivet gennem millioner af år har udviklet til det naturlige skifte mellem dag og nat, er nu brudt, og det giver problemer.

Varmeforurening

Varmeforurening defineres som en menneskeskabt ændring i temperaturen i et vandløb, en sø eller i et havområde. Oftest skyldes varmeforureningen udledning af kølevand fra et kraftværk. Det udledte kølevand har ofte en temperatur, der er 10°C højere end det vand, der blev taget ind. Tømning af koldt bundvand fra store damme ud i et vandløb kan også give problemer.

Det er de pludselige ændringer, der skaber de største problemer, og de områder temperaturændringerne sker over, er ofte så store, at dyrene ikke har mulighed for at flygte. Et kraftværk, der midlertidigt stoppes for at blive vedligeholdt, kan skabe meget pludselige temperaturændringer i det område, kølevandet ledes ud i.