Punktforurening
Jordforurening kan skyldes, at der er mennesker, der har handlet uansvarligt eller haft manglende viden om de kemikalier, de har brugt. Denne type forurening ses ofte på industrigrunde, på tankstationer og på grunde, hvor der har ligget renserier. Forureningen kan komme fra nedgravede kemikalier, utætte rør og tanke eller utilsigtet spild. En af de mest almindelige årsager til jordforurening på almindelige parcelhusgrunde er olieudslip fra nedgravede oliebeholdere.
På lossepladser og steder med nedgravede giftdepoter er der også høj risiko for, at jorden er forurenet. Disse punktkilder til forurening fører ofte til en massiv forurening i et afgrænset område, og der er risiko for, at grundvandet i området kan være påvirket af forureningen.
Diffus forurening
Jordforurening kan også komme fra mere diffuse kilder, som fx udstødning fra biler, tog og det kan komme fra skorstene. Den diffuse forurening, der er sket i byerne, betyder, at særlig grunde i de ældre dele af byerne alle er lettere forurenet. Man har derfor valgt at klassificere grunde inden for byzoner (områdeklassificering) som lettere forurenede.
Den forurening, der følger af brug af slam, gødning og sprøjtemidler på landbrugsjord, er ikke omfattet af reglerne i Jordforureningsloven, og de bliver derfor heller ikke kortlagt som forurenede områder.
Forureneren skal betale - hvis de kan findes og kan betale
De regler, der er i Miljøbeskyttelsesloven fra 1973, om at det er forureneren, der skal betale for oprydningen, var ikke præcise nok. Det betød, at det som oftest var det offentlige, der kom til at stå med udgiften til at ryde op efter de gamle jordforureninger. Med Jordforureningsloven fra 2020 blev der strammet op omkring lovgivningen, så det er nemmere at stille forureneren økonomisk ansvarlig. Det kan dog stadig ske, at det alligevel er det offentlige, der kommer til at betale, fx hvis firmaet erklærer sig konkurs. Det skete fx ved den kæmpe forureningssag ved Randers, hvor forurenet jord fra firmaet Nordic Waste truede det nærliggende vandløb og byen Ølst. En anden årsag kan være, at det kan være svært at bevise, at forureningen er sket efter år 2000. Er den sket før, er det nemlig den meget svagere lovgivning i Miljøbeskyttelsesloven, der er gældende.
Jordforurening er økonomisk tung, da den skal håndtere gamle skader
Når man ønsker at begrænse forureningen af luft og vand, stopper eller reducerer man udledningen, men man gør oftest ikke noget ved den forurening, der allerede er sket. Ved jordforurening er det anderledes. Her er udledningen normalt allerede stoppet, og udfordringen er at få fjernet forureningen, inden den spreder sig yderligere. Det er ofte en langt dyrere opgave.
Forskel mellem offentlige og private oprensninger
Hvis det er nyere forureninger, hvor der er en privat forurener, der skal betale, kan vedkommende ikke nøjes med at rense op til en vis standard, som det sker med de offentlige oprensninger. Her skal grundene renses helt op. Denne forskel har ført til en del konflikter.
Antallet af forurenede grunde stiger
Da Regionerne i 2007 fik ansvaret for at håndtere jordforureningerne, var der ca. 25.000 jord- og grundvandsforureninger, som ingen virksomhed eller myndighed kunne stilles til ansvar for. Dette tal er i 2024 steget til ca. 40.000, selv om over 65.000 grunde er blevet undersøgt og enten frikendt eller oprenset. Stigningen skyldes, dels at der sker nye forureninger, og at det langt fra altid lykkes at få forureneren til at betale, og dels at der hele tiden findes nye problematiske stoffer, som giver problemer. Regionerne beskæftiger sig kun med de grunde, hvor der er eller forventes at være en forurening fra en punktkilde. Det betyder, at alle de lettere forurenede grunde i byzonerne ikke er en del af regionernes arbejde.
Forurenede grunde på vidensniveau 1 og 2
Af de 40.000 grunde, der i dag er under behandling af regionerne, har man en konkret viden om, at halvdelen er så alvorligt forurenede, at de skal undersøges nærmere og eventuelt renses op. Regionerne kalder disse grunde undersøgt på vidensniveau 2 (V2-grunde). På den anden halvdel har man kun historiske materialer, der peger på, at grunden kan være forurenet. Disse grunde skal fysisk undersøges nærmere for at fastslå, hvorvidt der faktisk er en forurening til stede. Regionerne kalder disse grunde undersøgt på vidensniveau 1 (V1-grunde).
Ved udgangen af 2023 var der ca. 12.000 grunde, der afventede undersøgelser/oprensning for at beskytte grundvandet, ca. 5.000 for at beskytte sundheden og under 700 for at beskytte vandmiljøet. I 2023 var det kun 2% (12 mio. kr.) af de samlede udgifter til jordforureningsbekæmpelse, der gik til at beskytte vandmiljøet.
Prioritering af indsatsen
Der har i de sidste mange år været afsat et fast beløb på omkring 500 mio. kr/årligt til at undersøge og oprense forurenede grunde, selv om antallet af forurenede grunde har været stigende. Regionerne har derfor måtte prioritere indsatsen, og her er det menneskets sundhed og beskyttelse af grundvandsressourcerne, der vægtes højest. Indeklima vejer tungere end kontaktrisiko, når regionerne skal prioritere indsatsen på boliggrunde, fordi vi ikke kan lade være med at trække vejret, men godt kan undgå at komme i kontakt med forurenet jord i haven.
Sundhed og drikkevandsinteresser er i fokus
Forurenet jord kan bl.a. indeholde farlige tungmetaller, olie og tjære, opløsningsmidler, pesticider og PFSA'er. Forurenet jord kan give en række problemer ved at forureningen påvirker mennesker eller miljøet:
- Det kan være sundhedsskadeligt at komme i kontakt med
- Giftstofferne kan fordampe fra jorden og skabe indeklimaproblemer
- Giftstofferne kan sive ned og forurene grundvandet
- Giftstofferne kan forurene nærliggende vandløb og søer
Miljøet har den laveste prioritering i jordforureningssager
Hensynet til det omkringliggende miljø er det, staten har prioriteret lavest, og til at begynde med var det ikke en del af lovgivningen. I 2020 fik regionerne en engangsbevilling fra staten til at undersøge, i hvilket omfang jordforureninger påvirker det omkringliggende miljø. Af de 400 undersøgte forureninger var der en negativ påvirkning af vandmiljøet i 120 tilfælde. Regionerne afventer forhandlinger med staten om, hvordan indsatsen over for vandmiljøet skal finansieres fremover. Når finansieringen er på plads, kan regionerne gå i gang med at håndtere de forureninger, der udgør en risiko for vandmiljøet.
Renset til et vist niveau
På de forurenede grunde, hvor det er det offentlige, der skal betale for oprensningen, bliver grundene blot registreret som forurenet eller evt. oprenset så meget, at de ikke skønnes at udgøre en risiko for sundhed eller grundvand og i sjældne tilfælde, vandmiljøet. Det har den konsekvens, at der efterlades en vis mængde forurening på mange grunde, og at beboerne derfor må acceptere, at deres grund ikke er fuldstændig ren. Regionerne vejleder borgerne omkring, hvilke forholdsregler de skal tage, fx omkring anlæggelse eller brug af have.
Grunde, der vurderes til ikke at udgøre en sundhedsrisiko for beboerne eller en risiko for grundvandet, holdes stadig registrerede, hvis de ikke er fuldt oprensede. Det sker for at kunne håndtere, hvis der kommer en ændring i grundens anvendelse, hvis jorden skal flyttes, eller hvis vandværket i området har behov for at flytte sine boringer.
Indeholdet af giftige stoffer må ikke overstige grænseværdierne for rent jord, hvis grunden fx skal anvendes til en børnehave
Miljøstyrelsen har opstillet fire kvalitetskriterier for kemikalier i jord med vejledende grænseværdier for en lange række af forurenende stoffer.
De fire kvalitetskriterier er:
- Jordkvalitetskriteriet, hvor jorden vurderes så ren, at den kan anvendes til alle formål, fx til børnehaver, hvor børn kommer i tæt kontakt med jorden. Hvis indholdet af kemikalier i jorden ligger under de grænseværdier, der er fastsat i jordkvalitetskriteriet, anses jorden for uforurenet.
- Luftkvalitetskriteriet, hvor jorden skal være så ren, at afdampning af flygtige stoffer fra den ikke påvirker indeklimaet, mere end grænseværdierne foreskriver. Det er ofte klorerede opløsningsmidler fra renserier, der medfører jordforureninger, der kan give problemer for indeklimaet.
- Grundvandskvalitetskriteriet, hvor jordens indehold af farlige stoffer ikke må true underliggende grundvandsmagasiner, der udnyttes eller planlægges udnyttet til drikkevandsforsyning. Grundvandet skal kunne opfylde drikkevandskravene efter normal vandbehandling såsom beluftning og sandfiltrering.
- Afskæringskriteriet, hvor jorden har et så højt indhold af et eller flere forurenende stoffer, at der skal gøres en indsats for at "afskære" mennesker fra at komme i berøring med jorden eller på anden måde blive påvirket af den. Det kan ske ved at anlægge en fast belægning på arealet (fliser, asfalt) eller ved at fjerne det forurenede jordlag. Kriteriet benyttes især, når der er tale om forurening med tungmetaller og svært nedbrydelige kemikalier som tjærestoffer (PAH). Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider grænseværdierne i jordkvalitetskriteriet, men ligger under grænseværdierne i afskæringskriteriet, anses jorden for lettere forurenet.
Generationsforureninger
Et helt specielt område af jordforureningsproblematikken er de såkaldte "Generationsforureninger", der er meget omfattende jordforureninger, som det skønnes at koster mere end 50 mio. kr. at få fjernet. Forureningerne er så omfattende, at det vil give problemer at opholde sig på arealerne, true grundvandet og give udsivning til den nærliggende natur i generationer, hvis forureningen ikke bliver håndteret. Der er registret 10 af disse generationsforureninger. Forureningerne er opstået ved, at virksomheder har brugt, håndteret, oplagret og/eller nedgravet store mængder kemikalier på deres grund (fx Cheminova på "Høfde 42"), eller ved at virksomhederne har skaffet sig af med deres giftholdig affald eller spildevand ved at dumpe det i et område væk fra fabrikken (fx Grindstedværket i Kærgård Klitplantage). Der er afsat en pulje på 1180 mio. kr til at håndtere generationsforureningerne.
Oprensningen i Kærgård Klitplantage er i fuld gang. Målet med oprensningen er ikke at gøre grundvandet fri for giftstoffer, men at fjerne nok gift til, at man ikke bliver syg af at bade i havet. Denne målsætning ventes dog først opfyldt i 2042, og der er derfor stadig et badeforbud i havet ud for forureningen. Oprensningen foregår, dels ved at man forsøger at nedbryde de giftige stoffer på stedet, og dels ved at man fjerner noget af den mest forurenede jord. Jorden køres til anlæg i Tyskland og Holland, der kan håndtere denne type af forurening. Den samlede pris for oprydningen forventes at blive 82 mio. kr.
Miljøinteresser contra erhvervsinteresser
Miljøminister Magnus Heunicke blev i foråret 2024 stærkt kritiseret for at tillade, at Cheminova forsat kan udlede spildevand med et højt indhold af miljøgiftene arsen og kviksølv til havet. Det sker til trods for, at havområdet allerede indeholder for mange af disse stoffer, og at det derfor ifølge lovgivningen ikke må fortsætte. En række eksperter mener, at Miljøministeriet bevidst har sat erhvervsinteresser over miljøbeskyttelse og gældende lovgivning. Især de lokale fiskere i området finder det chokerende, at man vil bruge i hundredvis af millioner på at rydde op efter den gamle forurening, samtidig med at man tillader, at virksomheden fortsætter med at forurene. Den samlede pris for oprydningen forventes at blive over 1260 mio. kr.
