Tilmeld dig her
Natur for hele familien
Plantekursus - Lær de vilde planter at kende
Lørdag d. 14. juni 2025, kl. 09.30-13.00
Igen i år inviterer vi børn og voksne til plantedag med 6 planteguider, der vil tage deltagerne med på tur i Tørskind Bakker for at kigge nærmere på de vilde planter.
Arrangementet er velegnet for familier med børn. Gode toiletforhold.
Vejle Kommune inviterer på morgenbrød kl. 9.30 til jeres egen medbragte kaffe. Du skal selv have kaffe med på kanden, drikkedunk og en madpakke til frokosten.
Tag tøj og fodtøj på efter vejret. Vi gennemfører uanset vejret. I år får vi selvfølgelig solskin, men selv i regnvejr kan man have en god dag.
Transport: Vi opfordrer til om muligt at arrangere samkørsel, hvis I kender nogen at køre med. Bindeballe cykelrute går tæt forbi Tørskind grusgrav.
Tilmelding: Denne tur kræver tilmelding. Der plads til 80 deltagere. Der er tilmeldingsfrist d. 11. juni 2025.
Mødested: P-pladsen i Tørskind Grusgrav; Tørskindvej 98A
6040 Egtved.
Turledere: Du kommer til at møde 6 kompetente planteguider fra lokalområdet, som vil står for dagens program.
Arrangør: Vejle Kommune. Kontaktperson: Britta Edelberg, tlf. 26 29 38 65.
